Louise stod over for indbrudstyv: "Han kunne have haft en kniv"

Det er søndag 22. april. Forårsvejret har vist sig fra dets flotteste side hele weekenden, og i sin lejlighed tæt på Mølleparken i Aarhus ligger Louise og slapper af for at nyde de sidste timer af eftermiddagen.

Klokken er omkring 17.30, og Louises kæreste er på nippet til at komme hjem, så da døren til lejligheden stille og roligt går op, er Louise glad. Hun undrer sig dog over, at kæresten tilsyndeladende bruger lang tid i køkkenet i stedet for at komme ind og sige hej, og de tilhørende puslelyde er også meget usædvanlige, tænker hun. Men Louise bliver liggende i sofaen med et smil og venter spændt på, at kæresten kommer ind.

”Det er først efterfølgende, at jeg har tænkt over, at han jo kunne have været farlig. Han kunne have haft en kniv på sig. Det tænkte jeg slet ikke på, da han stod over for mig.”

Smilet fosvinder dog hurtigt, da Louise fornemmer, at der står en mand ved siden af sofaen. Hun vender sig om, og med et sæt ryger der et sus igennem Louises krop, da hun ser, hvem der står i dørkarmen til stuen.

Det er nemlig ikke kæresten, men en vidt fremmed person, der er gået ind i Louises lejlighed. Manden vender sig roligt om og går mod døren og ud af lejligheden, da han finder ud af, at han er blevet set. Louise følger efter, og da hun opdager, at det er hendes taske, personen har på ryggen, forsøger hun at få den af ham. Men det lykkes ikke. Han forsvinder ud af lejligheden med tasken, hvor hendes computer blandt andet ligger i.

Tænkte overhovedet ikke på konsekvenserne

”Det var så ubehageligt, og det er stadigvæk ubehageligt at tænke på, at en fremmed person har været herinde i lejligheden,” fortæller 26-årige Louise, som på grund af sagens karakter ikke ønsker at have sit fulde navn oplyst.

’Louise-manden’ lister sig ind ad folks døre

Det er nu to uger siden, at den ubehagelige oplevelse fandt sted, men den sidder stadigvæk i Louise. I dag er hun en smule overrasket over, hvordan hun agerede i situationen, hvor hun forsøgte at få sin taske igen.

”Det er først efterfølgende, at jeg har tænkt over, at han jo kunne have været farlig. Han kunne have haft en kniv på sig. Det tænkte jeg slet ikke på, da han stod over for mig. Der var jeg bare irriteret over, at han havde taget min taske,” fortæller Louise alvorligt, imens hun forsøger at tænke tilbage på situationen.

”Han var så rolig under hele episoden, at jeg ikke på noget tidspunkt følte, at jeg var i livsfare. Han virkede ikke interesseret i, at der skulle være en konfrontation, så jeg tænkte bare, at jeg ville have fat i min taske, men da han så sagde, at jeg skulle lade ham gå, gjorde jeg det. For jeg tænkte, at jeg alligevel ikke kunne vinde,” fortsætter hun.

Guider politiet til en anholdelse

I minutterne efter, at indbrudstyven er forsvundet væk fra lejligheden, er Louise ude af sig selv. Hendes hjerte galoperer af sted, hun ryster og er tæt på at græde. Hun bruger tid på at kontrollere sine følelser, for hun ved godt, at hun er nødt til at tilkalde hjælp.

Der går præcis syv minutter, fra indbrudstyven er ude af lejligheden, til hun ringer efter politiet. Hun fortæller hele episoden og siger, at hun så ham gå væk ned ad parkeringspladsen foran lejlighedsbygningen, hvor hun bor. Politiet fortæller, at de vil sende to betjente.

De kommer hurtigt for at berolige Louise og tage billeder af lejligheden til efterforskningen. Louise føler, at hun bliver taget seriøst af politet, men hun tænker samtidig, at hun nok aldrig får sine ting igen. I mellemtiden er hendes kæreste kommet hjem, og det hjælper på humøret. Da betjentene er gået, sætter Louise sig ud på sin altan for at ryge en cigaret, imens hun ringer til sin mor for at fortælle det hele.

Hvis du møder en tyv: Sådan skal du agere

Idet hun sidder og snakker med moren, kan Louise fra sin altan kigge ned i Mølleparken, hvor en person kommer gående. Det er ham. Hun er helt sikker. Det er personen, der for under en time siden begik indbrud i hendes lejlighed.

Med det samme ringer hun igen til politiet, og på kort tid kommer seks betjente til Mølleparken. Louise er i kontakt med en politibetjent over telefonen og kan derigennem guide betjentene frem til indbrudstyven, som sidder på en bænk i parken. Han bliver anholdt, imens Louise står i sin lejlighed og følger med i hele aktionen på afstand.

Låser altid døren

”Det var vildt. Det var ligesom at se en film, da betjentene lagde ham ned og gav ham håndjern på. Jeg kunne se det hele oppe fra lejligheden, men jeg gemte mig lidt, da jeg ikke havde lyst til, at han skulle se mig,” lyder det fra Louise, som siden indbruddet har lært en meget vigtig ting:

”Vi låser altid døren nu. Den er også låst nu, mens vi sidder her og snakker.”

Døren til lejligheden var nemlig ikke låst den søndag eftermiddag for et par uger siden. Det var sådan, den fremmede person nemt fik adgang og kunne stjæle tasken.

”Jeg kommer fra en meget lille by, hvor vi ikke behøver at låse, og jeg tænkte heller ikke, at folk ville bryde ind i en lejlighed. Det er jo nemt at blive opdaget,” fortæller Louise, der dog siden den ubehagelige oplevelse er begyndt altid at låse døren.

Og i de efterfølgende dage sad den voldsomme episode stadigvæk i hende, selvom hun vidste, at indbrudstyven var blevet fanget, og hun havde fået sin taske og computer tilbage.

”Mandag, tirsdag og onsdag rystede min krop hele tiden. Jeg tog på arbejde, og det var egentlig meget rart, for jeg havde ikke lyst til at være alene hjemme,” fortæller Louise og tilføjer:

”Jeg har det faktisk okay nu, men jeg har virkelig ikke lyst til at møde ham igen.”