Fortsæt til indhold

Kæmpemast skal opdateres: Radiotavshed kan ramme Aarhus og omegn

Arbejde på Søsterhøj-senderen i Højbjerg kan medføre radioudfald i fire dage.

Samfund
ddp

Din DAB- eller FM-radio kan risikere at være tavs som graven fra søndag den 27. marts til 30. marts.

Det skyldes, at der skal ske vedligehold af den enorme Søsterhøj-sender i Højbjerg, oplyser DR.

I den forbindelse kan radiotavsheden ramme Aarhus-området.

Søsterhøj-senderen skal blandt andet have udskiftet såkaldt hindringslys - sikkerhedslys, der skal forhindre, at fly uforvarende flyver ind i den 216,1 meter høje radiomast, der befinder sig hele 320 meter over havets overflade.

Og historien viser, at det er vigtigt. For i marts 1975 gik det faktisk netop galt, da et mindre propelfly fløj ind i senderen. En far og søn afgik ved døden i den ulykke.

Det nuværende hindringslys er hele 30 år gammelt og er begyndt at have driftsmæssige udfordringer, og derfor har Trafikstyrelsen bedt Cibicom, der ejer masten og drifter radiosendenettet, om at udskifte lysene i ni master rundt om i landet - heriblandt Søsterhøj-senderen.

Arbejdet med masten vil berøre FM-dækningen i Aarhus, Randers, Horsens, Ebeltoft og Silkeborg. OG DAB-dækning i og omkring Aarhus vil også være berørt.

Desuden vil man ikke kunne modtage antenne-tv i Aarhus den 30. marts fra kl. 11.05-14.15.

Det er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan høre radio, mens arbejdet foregår. Enten kan man benytte DRs digitale radio, eller man kan forsøge at fange senderne i Grenå, Hobro, Vejle eller Viborg. De kan fanges på følgende frekvenser: