Fortsæt til indhold

Carlsberg trækker sig fra Rusland

Den danske bryggerigigant Carlsberg har på trods af gentagende afvisning af at lukke sine foretagender i Ukrainer nu alligevel valgt at trække sig.

Samfund

Den danske bryggerimastodont Carlsberg, der er en af verdens største bryggerivirksomheder, forlader Rusland som følge af krigen i Ukraine.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse mandag.

»Krigen i Ukraine og den eskalerende humanitære- og flygtningekrise chokerer os alle. Vi fordømmer fortsat den russiske invasion, som har ledt til så mange tab af liv, ødelæggelse og tab af tragedie,« lyder det fra Carlsberg i pressemeddelelsen.

Carlsberg besluttede tidligere på måneden at stoppe fremtidige investeringer i Rusland, ligesom virksomheden tidligere har doneret ti millioner euro til humanitære indsatser i Ukraine.

Men den fortsatte tilstedeværelse af de russiske aktiviteter har de seneste uger fået kritikken til at hagle ned og bryggerivirksomheden.

Carlsberg-koncernen fastholdte, at man ikke ville lukke det lokale Baltika Breweries, som Carlsberg har været hovedejer af siden 2008.

I et skriftligt svar til Lokalavisen begrundede Carlsberg beslutningen med, at koncernen følte sig forpligtede over for de 8.400 russiske medarbejdere, der ikke er ansvarlige for krigen.

Nu har selskabet så valgt at sætte den russiske del af forretningen til salg, melder de.

»Vi beklager dybt de konsekvenser, denne beslutning har for vores 8.400 ansatte i Rusland,« skriver direktør Cees’t Hart i mandagens pressemeddelelse og fortsætter:

»Indtil processen er færdiggjort, vil vi fortsætte vores tidligere annonceret reducerede niveau for at opretholde levebrødet for disse ansatte og deres familier. Enhver profit, der bliver skabt under denne humanitære krise, vil blive doneret til nødhjælpsorganisationer,« meddeler Carlsberg mandag.

Carlsberg havde i 2021 en omsætning på 6,5 milliarder kroner fra russiske aktiviteter og et driftsresultat på 682 millioner kroner.