Fortsæt til indhold

Rotary støtter alkoholfrie fester

Donerer 15.000 kroner til indkøb af lys- og lydudstyr.

Samfund
gs

Team Rotary Favrskov støtter Party 456 og Party 789, der er alkoholfri fest for årgangene på tværs af skolerne i Hadsten, og har doneret 15.000 kroner til indkøb af lys og lydudstyr til arrangementerne.

Beløbet blev overrakt af præsident for Hadsten Rotary Klub, Jeppe Holm, på dagen for festen en time før ca. 400 glade elever fra 4. 5. og 6. årgang gjorde sig klar til en god aften.

Det lokale cykelprojekt, der i 10 år har kørt til Paris og senest i 2021, uddeler altid overskuddet til humanitære formål.

Overskuddet, der tilvejebringes primært af lokale sponsorer, bliver traditionelt uddelt til internationale, nationale og lokale humanitære formål. I år besluttede de tre Rotary klubber i Hammel, Hadsten og Hinnerup, at de ville støtte blandt andet dette gode initiativ.

»Vi er glade for at kunne bakke om om det store arbejde mange frivillige lægger i det for vores unge mennesker,« siger Jeppe Holm i en pressemeddelelse, og fortsætter:

»Det er jo kun fordi der har været god opbakning fra ryttere, hjælpeholdet, mange frivillige, styregruppen og ikke mindst sponsorerne det kan lade sig gøre.«