Kamstrup sender pengegave til Ukraine
Medarbejderne på Kamstrup har besluttet at sende pris-penge videre til Ukraine.
Medarbejderne på virksomheden Kamstrup i Stilling har i samlet flok besluttet sig for at overdrage de penge, de i 2020 modtog sammen med titlen som Årets Arbejdsplads til støtte for det krigshærgede Ukraine.
Vi har stadig de 25.000 kr. til at stå på kontoen, fordi corona lukkede alt ned. Nu har vi besluttet, at donere de 25.000 kr. til Ukraine.Anja Borg, tillidsrepræsentant, Kamstrup
»Tilbage i 2019 vandt vi titlen som Årets Arbejdsplads, hvilket vi stadig er meget stolte af. Sammen med titlen vandt vi også en pengegave på 25.000 kr. Vi har stadig de 25.000 kr. til at stå på kontoen, fordi corona lukkede alt ned. Nu har vi besluttet, at donere de 25.000 kr. til Ukraine,« fortæller tillidsrepræsentant Anja Borg i en mail til UgeBladet Skanderborg.
»Jeg er utrolig stolt af alle mine kollegaer i produktionen på Kamstrup over, at de har valgt at give deres gave til mennesker i nød. Vi tillidsrepræsentanter tager til København på onsdag til den ukrainske ambassade og overrækker dem checken, hvilket de er utrolige taknemmelig for,« tilføjer hun.