Omvendtland? Fællesrådene roser kommunen til skyerne for borgerinddragelse

At skrive om aarhusiansk byudvikling er ofte en gave til den magelige journalist, der skal have nogle hurtige linjer i avisen. Der er ikke så meget fikumdik; Et projekt er på vej, nogle borgere er sure, planen vedtages med minimale ændringer, borgerne føler sig tromlet. Opskriften på en klassisk konflikthistorie, som tit har haft sin berettigelse i evigt byggeriramte Aarhus.

Derfor føles det også, som om man befinder sig i et parallelunivers, når man taler med parterne involveret i den helhedsplan for Randersvej, der - meget kort sagt - skal skabe mere liv, mere grønt og højere byggeri ud mod den trafikerede vej.

Alle er simpelthen glade og tilfredse - indtil videre i hvert fald.

»Jeg er glad for at høre, at de (fællesrådene, red.) er glade. Vi har også haft et rigtig konstruktivt samarbejde. Det har simpelthen bare været et godt forløb, så jeg deler deres holdning,« griner Rune Jørgensen, borgerinddrager ved Teknik og Miljø.

Han har været primus motor på det parløb, forvaltningen har kørt med fællesrådene på Christiansbjerg og Trøjborg. Byrådet besluttede for noget tid tilbage, at der skulle en god inddragelsesproces til, inden helhedsplanen blev sendt i høring i starten af april.

»Helt unikt«

Flere møder og workshops mellem parterne i februar og marts mundede så ud i seks siders høringsoplæg med fællesrådenes forslag til ændringer af helhedsplanen. Et oplæg, der er lagt ud til borgerne på lige fod med kommunens høringsmateriale. Således kan borgerne se den store forkromede plan, men også deres lokale repræsentanters indvendinger mod den.

»Det er helt unikt, at man på den måde giver borgerne chancen for at se, hvad der ellers er af synspunkter til sagen. Den her form for inddragelse er aldrig sket før, og det kvitterer vi for. Kommunen fortjener ros for at stikke fingeren i vejret og mærke, fra hvilken retning vinden blæser,« siger Niels Christian Sidenius, formand for Trøjborg Fællesråd.

Han ser den her sag som eksemplet på, at politikerne efter kommunalvalget har forstået, at de skal have borgerne med i udviklingen af Aarhus.

»Det kan jo kun tolkes som, at der nu kommet andre boller på suppen. Der er heller ingen tvivl om, at den nye rådmand klart signalerer noget andet end den tidligere,« siger fællesrådsformanden med henvisning til den konservative rådmand Steen Stavnsbo, der tog over efter Bünyamin Simsek (V) i Teknik og Miljø.

Rådmanden selv kvitterer også for et godt samarbejde.

»Det er meget glædeligt, at vi er lykkedes med en god proces og har haft en fortrinligt samarbejde med fællesrådene. Vi kommer til at se på erfaringerne herfra i forhold til det fremtidige arbejde med at forbedre borgerinddragelsen. Det er et arbejde, vi er i fuld gang med, og som hele byen efterspørger.«

Forventer aftryk

En af erfaringerne, begge parter har gjort sig, er, at inddragelsesprocessen gerne må starte meget tidligt i forløbet.

»Det er jo den vej, man gerne vil gå med god og tidlig inddragelse. Nu har vi har etableret en ny måde at arbejde sammen på, som vi kan drage fordel af fremadrettet,« forklarer Rune Jørgensen.

Men ikke et bæger uden en lille smule malurt. For hvad nu hvis hele herligheden ender med nul ændringer? Det er en reel risiko, medgiver fællesrådsformanden.

»Vi har søreme brugt meget tid på det her. Hvis det viser sig, at vi ikke har kunnet få ændret et komma, så er det da klart, at så kommer det her ikke til at ske igen. Og så vil vi sørge for, at andre fællesråd får vores erfaringer at forholde sig til,« siger Niels Christian Sidenius, der blandt andet forventer, at man dropper idéen om at bygge højt i de gamle villakvarterer bag Randersvej og i villakvarteret i det nordvestlige hjørne af Trøjborg.

»Vi har en rimelig forventning om, at der vil være en væsentlig imødekommelse i forhold til vores forslag. Jeg er ret positiv. Vi går ikke ud på gaden og råber hurra, men vi har oplevet det her som positivt, og det fortjener at blive sagt.«

Borgerinddrager Rune Jørgensen forstår godt ønsket om aftryk.

»Selvfølgelig vil man gerne se ens hårde arbejde realiseret. Inddragelse i byplanlægning er bare et komplekst krydsfelt med mange hensyn, der skal tages og der er, desværre, ingen garantier. Til syvende og sidst er det politikerne, der er valgt til at tage beslutninger.«