Fortsæt til indhold

Helle fejrer 25 år hos Frode Laursen

1. maj kunne Helle Borregaard fejre, at hun i 25 år har været ansat hos Frode Laursen.

Samfund
Kfp

Den 1. maj fejrede kontorassistent Helle Borregaard Jensen 25-års jubilæum hos Frode Laursen.

Det der startede som en arbejdsprøvning for 25 år siden, udviklede sig for Helle Borregaard Jensen på 60år til en fuldtidsansættelse i en fantastisk afdeling med gode kollegaer og stærkt sammenhold.

Sådan lyder det fra Frode Laursen i en pressemeddelelse.

Helles karriere i Frode Laursen er derfor en rigtig succeshistorie.

»Jeg startede jo på lageret i Vitten, hvor jeg var i pakkeriet. Da pakkeriet skulle rykke til Hørning, blev jeg spurgt, om jeg ikke kunne tænke mig at komme op i palleafdelingen,« lyder det fra Helle Borregaard i pressemeddelelsen.

Helle havde egentlig først sagt nej til stillingen, men da hun blev spurgt igen, sagde hun ja. Heldigvis – for i dag, 25 år senere, fortæller Helle, hvordan hun i palleafdelingen endte på den helt rette hylde.

»Jeg har jo altid været meget glad for at være her. Frode Laursen er en arbejdsplads, hvor du virkelig får noget igen. Særligt har der altid været meget fleksibilitet, og det sætter jeg virkelig pris på. Og så er der altid noget at se til,« fortæller Helle Borregaard.

Særligt er det dog kollegerne i palleafdelingen, der har haft stor betydning for Helles succeshistorie.

»Det bedste ved min arbejdsplads er absolut mine fantastiske kollegaer. Vi har et fantastisk sammenhold i palleafdelingen. Vi løfter altid i flok, så vi er sindssygt gode til at hjælpe hinanden. Det kunne vi særligt mærke under corona-nedlukningen, hvor vi ikke kunne arbejde tæt sammen, som vi jo plejer. Der kunne man virkelig mærke, hvor meget samværet med kollegaerne betyder,« lyder det fra Helle Borregaard.

Samvær og nære relationer betyder generelt meget for Helle. Privat bor hun sammen med sin mand Karsten og deres to katte i Bøstrup. Sammen har parret to børn, som der bliver brugt meget tid med, for som Helle fortæller:

»Familie er jo det vigtigste for mig.«