Fortsæt til indhold

Ry Borgerforening fik succes med sin familiedag

250 børn og deres forældre og bedsteforældre deltog lørdag, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Samfund

Ry Borgerforening har starter sit nye foreningsår op med en vision om, at der skal være mindst fire aktiviteter med børn og deres familier.

Lørdag 7. maj havde den første aktivitet premiere med Diskodans for børn i Ry Hallen, og det var ifølge arrangørerne en succes, der med deltagelse af 250 børn og deres forældre og bedsteforældre var helt overrumplende, men til stor glæde for foreningen. Arrangementet var lavet i samarbejde med Brugsforeningen TRYG og Ry Hallernes projekt ”100 sunde åndehuller”.

Mange af børnene kom festklædte til denne lørdag eftermiddag til diskodans, og der blev diskodanset, sunget og lyttet til den gode musik. Det hele blev kædet sammen af den lokale Lars Gustav med sit Diskoshow.

Der var til en ”anstrengende” diskodag for børnene, sørget for Slush Ice og popkorn, intet manglede og det hele var gratis. Ry Borgerforening er meget glade for den gode opbakning til det første børnefamilie arrangement, og har arrangørgruppen i gang med at lave det næste arrangement.