Fortsæt til indhold

Lørdag er sidste mulighed for at brevstemme

Borgerservice og biblioteker i Favrskov holder ekstraordinært åbent lørdag 28. maj for at kunne brevstemme om forsvarsforbeholdet.

Samfund
jr

I forbindelse med folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet onsdag 1. juni 2022 er det i Favrskov Kommune muligt at brevstemme på Borgerservicecentret på Skovvej 20 i Hinnerup samt i den bemandede åbningstid på de fire biblioteker i Hammel, Hadsten, Hinnerup og Ulstrup.

Udover de normale åbningstider kan du også brevstemme på Borgerservicecentret i Hinnerup og på bibliotekerne i Hammel, Hadsten og Ulstrup lørdag 28. maj klokken 09-16, som er sidste mulighed for at brevstemme.

Du skal huske at medbringe legitimation, eksempelvis sundhedskort, kørekort eller pas for at kunne brevstemme.