Fængslet: Dansk realitystjerne dømt for voldtægt af 25-årig
Retten i Odense afgjorde i dag, at den danske realitystjerne og tidligere 'Paradise'-vinder Teitur Skoubo er skyldig i voldtægt af en 25-årig kvinde efter en bytur i Odense.
Onsdag ved middagstid faldt der dom i en ganske omtalt voldtægtssag ved Retten i Onsdag.
Tiltalte er den danske realitydeltager og tidligere vinder af ’Paradise Hotel’ Teitur Skoubo, der ifølge anklageren har begået voldtægt mod en 25-årig kvinde efter en bytur i Odense tilbage i november og krævede fængsling. Sagen startede mandag.
Dommeren fandt efter to vidneforklaringer onsdag den 26-årige realitystjerne skyldig i voldtægt og idømte ham to års og seks måneders fængsel samt et krav om udbetaling af erstatning til den forurettede på 100.000 kroner.
Det skriver Ritzau ifølge TV 2.
Den nu dømte Teitur Skoubo har gennem hele sagen nægtet sig skyldig, og forsvareren gjorde det efterfølgende klart, at dommen ankes.
Anklageren krævede ifølge Ekstra Bladet også realitystjernen varetægtsfængslet, da han har bopæl i Spanien, og det efterkom dommeren. Fængslingen blev af forsvaret kæret til Landsretten og bliver formentlig afgjort fredag.
Teitur Skoubo er blandt andet kendt som vinder af realityprogrammet ”Paradise Hotel” i 2019 og har cirka 138.000 følgere på det sociale medie Instagram.