Fortsæt til indhold

DMI advarer: Her er der risiko for »voldsomt vejr«

Danmarks Meteorologiske Institut melder nu ud at, at der de næste par dage er risiko for byger og torden. Men det kan begynde allerede kl. 10 på Fyn og i de østlige egne.

Samfund

Det kan være en god ide at have paraplyen eller regntøjet klar - eller måske helt bare blive hjemme. Især hvis du bor på Fyn eller i den østlige del af landet.

For nu kommer DMI med en såkaldt ’risikomelding’, om at der er i den østlige del af landet er risiko for dårligt vejr mellem kl. 10 og 20. Og for de næste to-fem dage varsler man, at der de samme steder kan komme det, DMI kalder »voldsomt vejr«.

»Luften over Danmark er nemlig kølig og ustabil og det betyder, at der dannes regn-og tordenbyger. Da vi så samtidigt her onsdag har svage vindforhold, vil bygerne kun flytte sig langsomt og kan således give en god sjat vand over de sydlige og østlige egne, hvor der også er risiko for lokale skybrud,« lyder det fra DMI, der dog også fortæller at det bliver bedre de næste par dage.

På kortet i tweet’et herunder kan du se, hvor der især er risiko for dårligt vejr.

»Torsdag og fredag aftager bygeaktiviteten og lørdag ser det ud til, at sol og varme får overtaget. Vejrskiftet skyldes et højtryk, som er ved at blive dannet over De Britiske Øer. Dette højtryk vil bevæge sig mod øst og bevirke, at det kølige og ustadige vejr over Danmark bliver skubbet væk.«

Faktisk kan vi ifølge vejreksperterne se frem imod solskin og temperaturer på op til 20-22 grader i pinsen.

»Så hold ud i resten af arbejdsugen.«