Se billederne: Endelig rigtig Ry by Night
Helt uden restriktioner blev der igen festet i midtbyen i Ry
3. juni var det endelig tid til rigtig Ry by Night. Og som altid blev der hygget, snakket og festet i midtbyen i Ry helt uden restriktioner.
Som det plejer, så rendte små og store børn rundt blandt de mange andre borgere, der havde begivet sig til den hyggelige midtby til en festlig aftenmed gode tilbud, musik og mad og ikke mindst socialt samvær med naboer og venner.
Det er Ry City, der arrangerer den store begivenhed og alle butikker havde sørget for, at der både var gode tilbud og noget til den lette tørst og lille sult.
Midtbyen blev spærret af for trafik fra klokken 16. Togene skulle naturligvis stadig igennem, og Rotary sørgede for at passe på, at ingen forvildede sig over sporene, når togene kom.
Det hele blev afsluttet med et brag af en koncert med Keen On Queen foran Hotel Ry, som havde arrangeret koncerten.
Tilbage er vist kun at sige tak for en dejlig aften og nyde Per Billes flotte billeder.
Se billederne herunder: