Nye nedslående tal fra Røde Kors: Stor mistrivsel i udsatte familier

I udsatte familier er den mentale sundhed blandt forældre og børn markant lavere end i befolkningen som helhed. Det viser resultaterne fra en ny stor rapport fra Røde Kors baseret på svar fra forældre, der modtog julehjælp af Røde Kors sidste år.

Det skriver Røde Kors ud i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen er en af de største af sin slags, fortæller generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl, som indrømmer, at resultaterne har overrasket ham.

»Flere af tallene viser større udfordringer for denne gruppe borgere, end hidtil antaget. Mange af familierne er ikke bare økonomisk udsatte men slås også med mistrivsel og enorm ensomhed. Det er meget foruroligende,« siger Anders Ladekarl.

Både forældre og børn

Ifølge undersøgelsen er 61 procent af forældrene i risiko for depression eller stress. Til sam­menligning er 13 procent i risiko for depression eller stressbelastning blandt en bredere målgruppe af mødre til småbørn i Danmark.

47 procent af forældrene oplever svær ensomhed. Til sammenligning gælder det 12 procent af befolkningen som helhed. Forældrene, som deltager i undersøgelsen, har dermed dårligere mental sundhed end personer med kronisk eller langvarig sygdom og oplever mere ensomhed end 16-24-årige kvinder, der ellers er den mest ensomme aldersgruppe i befolkningen.

Hos børnene udviser 29 procent tegn på mistrivsel, mens det samme gælder for omkring 10 procent af danske børn generelt.

»Tallene er bekymrende høje for disse familier, og det er vigtig viden i et år, hvor vi står og skal lave Danmarks første ensomhedsstrategi. Det er helt afgørende, at vi ser ensomhed og mistrivsel som et samfundsproblem, vi skal løse sammen,« siger Anders Ladekarl.

Computeren afskær fællesskab

Også familiernes økonomiske afsavn er ifølge den nye undersøgelse markant højere end antaget. Hele 70 procent af de adspurgte forældre i undersøgelsen svarer, at de dagligt eller flere gange om ugen bekymrer sig over familiens økonomi. Og for at få pengene til at række, må mange af dem træffe vigtige valg om, hvad der skal købes, og hvad de må undvære at købe.

For eksempel viser tallene, at kun én ud af tre unge mellem 14-17 år, som kommer fra en familie i udsat position, har egen computer. Det betyder, at hele 68 procent ikke har og derfor er nødsaget til at låne en computer fra skolen eller helt at undvære.

Det kan have store sociale konsekvenser at være uden for det digitale fællesskab, hvilket de vil være, når de ikke har egen computer, understreger Anders Ladekarl.

»Derfor vil der være en hel dimension af fællesskab på forskellige digitale platforme, som dem uden egen computer ikke er en del af. For denne gruppe unge er fællesskaber og især digitale fællesskaber ét og alt,« siger Anders Ladekarl og mener, at der er brug for yderligere viden om problemets omfang.

Fravælger medicin

Også medicin kan være svært at få råd til for disse familier. Mere end halvdelen af de adspurgte forældre, nemlig 53 procent, svarer i undersøgelsen, at de har undladt at købe lægeordineret medicin. Tidligere undersøgelser har vist, at dette gælder for 15 procent af økonomisk fattige i Danmark og 29 procent af modtagere af det midlertidige børnetilskud.

»Det er meget høje og meget bekymrende tal, for det er klart, at når man fravælger at købe lægeordineret medicin, så har det reelt indflydelse på ens sundhedstilstand,« siger Anders Ladekarl.

Han understreger derfor vigtigheden af yderligere fokus på samarbejde mellem kommuner, skoler, civilsamfund med flere for at styrke indsatserne mod ensomhed, mistrivsel og økonomiske afsavn.