Fortsæt til indhold

Trods kritik og kaotisk afslutning: NorthSide-billetter revet væk

Den heftigt diskuterede festival NorthSide, der endte med en kaotisk afgang sidste weekend kan allerede melde udsolgt af de såkaldte Early Bird-biletter, skriver festivalen.

Samfund
sbl

Den heftige debat om de kødfrie madboder og det for mange mangefulde musikprogram samt et regulært udgangskaos ved festivalens afslutning har tilsyneladende ikke skræmt billetkøbere væk fra NorthSide Festival.

Festivalen satte 5. juni et begrænset antal såkaldte Early Bird-billetter i salg til næste års festival, og fem dage efter, fredag 10. juni, var der ikke flere tilbage. Det skriver festivalen selv på Facebook.

»Wow det gik stærkt. Hvis vi kunne high-five jer alle på én gang, havde vi gjort det. Vi er helt vildt glade for, at så mange af jer allerede er klar på at feste med os igen til NorthSide 2023,« skriver festivalen.

Det forlyder ikke, hvor mange Early Bird-billetter, der var sat i salg. Det ordinære billetsalg til NorthSide Festival 2023 starter ifølge festivalen til efteråret.