Person død i tragisk arbejdsulykke på byggeplads
En person har mistet livet ved en voldsom arbejdsulykke på en byggeplads i København.
sbl
Tirsdag formiddag har en person mistet livet under en tragisk arbejdsulykke på en byggeplads i København.
Det skriver Ekstra Bladet, der har talt med vagtchef ved Københavns Politi, Dyre Sønnincksen.
»Det er et betonelement, der falder ned over personen, der er afgået ved døden. En anden person er lettere tilskadekommen,« oplyser vagtchefen til mediet.
Ifølge politiet er Arbejdstilsynet tilkaldt og skal nu kortlægge ulykken.
Politiet modtog anmeldelsen kort efter klokken 11 tirsdag formiddag.