Fortsæt til indhold

Fisker kastede flaske mod delfin - nu er han fyret

En naturfotograf fangede en fisker i at kaste en vandflaske efter en delfin - det nu har haft vidtrækkende konsekvenser for en fisker i Thyborøn.

Samfund
am

I Thyborøn fangede naturfotograf Lars Mikkelsen fra Hjerm en fisker, der kastede en flaske efter en delfin. Og den iagttagelse blev dyr for den pågældende fisker. For siden fulgte både en politianmeldelse og en fyring.

»Jeg fatter ikke, at man bevidst går efter at skade et fredet dyr. Det svarer til, at man går ind i en zoologisk have og tyrer en vandflaske i hovedet på pandaen. Så gad jeg godt se, hvordan folk ville reagere,« lyder det fra naturfotografen til TV2 Midtvest, der mener den pågældende fiskers opførsel var afstumpet.

Og det er der åbenbart også andre, der synes. For fiskeren er nu blevet fyret.

TV Midtvest har snakket med rederen, og han fortæller, at man tager afstand fra den tidligere ansattes opførsel, som måske ikke kun kan nøjes med en fyreseddel.

For Midt- og Vestjyllands Politi bekræfter, at man har modtaget en anmeldelse om sagen, som man nu vil se nærmere på - derudover har politiet i øjeblikket ingen kommentarer.

Der er de senere år kommet flere og flere delfiner til Danmark - heriblandt i Thyborøn og omegn, hvilket ifølge biologer bl.a. skulle skyldes varmere vandtemperaturer.