Krydstogtskibet The World på smuttur til Aarhus
Skibet ligger i havnen i Aarhus i dag og i morgen.
Et helt særligt krydstogtskib ligger i dag og i morgen i Aarhus.
The World er navnet på krydstogtskibet, der ikke er et almindeligt et af slagsen.
Normalt kan alle booke en ferie på et krydstogtskib, men på The World kan man ikke.
Det skyldes, at det er et skib som er for de få. Her er det passagererne, der ejer skibet. Det er indrettet med 165 lejligheder, som er ejet af passagererne, der benytter skibet. Nogle er meget på skibet, andre i nogle uger om året.
Hvert år bliver det planlagt, hvor man skal sejle hen, og det er efter ønsker fra ejerne. Der hyres ekspertguider til de ekspeditioner, man skal på, og der er foredrag om de steder, man skal besøge. Og i år er valget blandt andet faldet på Århus.
Der er tre forskellige typer lejligheder ombord.
Besætningen består af ca. 280 og der er i gennemsnit 150-200 ejere/gæster ombord. Skibet er 196 m og har 12 dæk.
Ud over lejlighederne er her også en delikatessebutik, diverse indkøb, fitnesscenter, billiard, golf, tennis, swimmingpool, spa, jogging bane, cocktailbar, biograf, bibliotek, seks restauranter og diverse koncerter.
Skibet besøger mere end 120 havne hvert år - og i år besøger det fem kontinenter. Der er foruden Aarhus blandt andet besøg på: Hawaii – Polynesien – Sydafrika -Caribien – Nordeuropa – Nordatlanten – Færøerne – Middelhavet – De Arabiske Emirater – Sydamerika – og det hele slutter med nytår i Dubai.