Fortsæt til indhold

Undgå trafikkaos på vej til Smukfest

Trafikanter skal forberede sig på forlænget rejsetid på vejene omkring Skanderborg og Ejer Bavnehøj i forbindelse med Smukfest, der begynder søndag 31. juli og slutter søndag 7. august.

Samfund
bo

Den smukkeste fest i Skanderborg kan give forlænget rejsetid på vejene i dagene op til festivalens start. Derfor går Vejdirektoratet allerede nu ud med nogle gode trafikråd til smuklingene og deres medtrafikanter i en pressemeddelelse. Først og fremmest rådes både gæster og andre trafikanter til at sætte ekstra tid af søndag 31. juli, onsdag 3. august og søndag 7. august.

Gode råd til trafikanter

For gæster til Smukfest søndag 31. juli:

  • Kør i god tid. Trafikken vil være påvirket mellem kl. 06.00 og 14.00 med størst risiko for kødannelser mellem kl. 09.00 og 12.00.
  • Slå navigationen fra og kør efter de gule skilte i området med teksten Smukfest.
  • Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
  • Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.

For gæster til Smukfest onsdag 3. august:

  • Kør i god tid. Trafikken vil være påvirket mellem kl. 10.00 og 17.00 med størst risiko for kødannelser mellem kl. 12.00 og 15.00.
  • Slå navigationen fra og kør efter de gule skilte i området med teksten ”Smukfest”.
  • Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
  • Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.

For gæster fra Smukfest søndag 7. august:

  • Kør i god tid. Trafikken vil være påvirket mellem kl. 12.00 og 18.00 og igen mellem kl. 21.00 og midnat.
  • Følg skiltene mod E45.
  • Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
  • Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.

For øvrige trafikanter:

  • Forvent kødannelser i og omkring Skanderborg alle dage, herunder eksempelvis på E45 mellem Skanderborg og Ejer Bavnehøj.
  • Trafikken til festivalen kan være påvirket mellem kl. 10.00 og 17.00. Risikoen for kødannelser er størst mellem kl. 11.00 og 14.00. Der er ligeledes risiko for kødannelse i forbindelse med hjemkørsel om aftenen og natten mellem kl. 22.00 og 02.00.
  • Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
  • Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.

For rejsende med kollektiv trafik:

  • Tjek Rejseplanen og besøg Midttrafiks hjemmeside.
  • På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
  • Søg information på Midttrafiks hjemmeside.