Fortsæt til indhold

Himmelbjerget: Planlægger at beskære og fælde træer

Infomøde om naturpleje af det kendte udsigtspunkt.

Samfund
ear

Himmelbjerget er nok Danmarks mest kendte og besøgte udsigtspunkt, men udsigten har igennem årene forandret sig efterhånden som træerne er vokset op.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Skanderborg Kommune, som sammen med Tårnkomiteen og Naturstyrelsen inviterer til informationsmøde om naturpleje på Himmelbjerget.

Som led i landskabsplejen planlægger Naturstyrelsen og Tårnkomiteen at fælde og beskære træer på Himmelbjerget. Landskabsplejen skal sikre, at der også i fremtiden er den bedste udsigt til og fra Himmelbjerget.

På mødet kan man høre om planerne og baggrunden landskabsplejen, og man kan komme med input til den landskabspleje, som planlægges igangsat i den kommende tid.

Ifølge programmet byder borgmester Frands Fischer velkommen. Dernæst fortæller Anders Busse Nielsen, Naturstyrelsen om udsigt og indsigt på Himmelbjerget.

Derefter er der mulighed for at stille spørgsmål og få en dialog om landskabspleje med styregruppen for udvikling af Himmelbjerge4t.

Informationsmødet foregår torsdag den 1. september 2022, kl. 16.30 til kl. 18.30 op Hotel Himmelbjerget, Himmelbjergvej 20, 8680 Ry

Tilmelding til informationsmødet sker efter først-til-mølle og er nødvendig af hensyn til plads og forplejning senest 25. august.