Skybrud giver oversvømmelser
Uvejret har for alvor ramt i Jylland.
Uvejret har ramt Danmark.
Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut, der på Twitter har delt et radarbillede, hvor det tydeligt fremgår.
»Vi har en koldfront vestfra, der kan give lokalt skybrud. Det er lidt usikkert, hvornår det rammer, men fra omkring klokken 12 kan der komme skybrud, og i Jylland vil de kraftige byger fortsætte indtil omkring klokken 20,« sagde Marie Timm, vagthavende meteorolog ved DMI, tidligere til Lokalavisen.dk.
Oversvømmelser
Nu er det altså gået i land. Og med sådan en kraft, at Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at der i området er kommet vand i så store mængder, at det enkelte steder har medført oversvømmelse.
Et skybrud defineres ved, at der falder mere end 15 millimeter regn på 30 minutter.