Fortsæt til indhold

Pludselig forsvandt Bertrams bil

Dele af byen stod under vand.

Samfund

Se billeder fra de voldsomme vandmasser i Fredericia i bunden af artiklen

Det væltede søndag ned med regn.

I Fredericia betød det oversvømmelser og kloakdæksler, der på det nærmeste blev skudt op af jorden.

Det oplyser TrekantBrand.

Ifølge Fredericia Dagblad betød vandmasserne, at gæster måtte evakueres fra en cafe og flere skulle tømme deres biler for vand - og én bil-ejer endda måtte se sin bil flyde med strømmen.

»Pludselig gik det stærkt. Det var ligesom en flodbølge, der kom væltende ned ad Købmagergade og trak alt med sig,« siger Bertram Green til Fredericia Dagblad.

Hans bil tog - sammen med andre af slagsen - turen ned af Købmagergade. Samme sted måtte også en ambulance opgive ævred.

Ifølge dagbladet blev byen ramt af både regn og hagl i cirka 20 minutter.

20 minutter med regn og hagl forvandlede nærmest byen til en dansk udgave af Venedig. Foto: Presse-fotos.dk.
Foto: Presse-fotos.dk.
Foto: Presse-fotos.dk.
Foto: Local Eyes.