Fortsæt til indhold

RIVAL scorer produktionsdirektør fra øverste hylde

Den nye produktionsdirektør har bred erfaring fra blandt andet LEGO og Siemens.

Samfund
sra

Det er med stolthed, at RIVAL i en pressemeddelelse præsenterer Thomas Timmermann som virksomhedens nye partner og produktionsdirektør.

»Vi har gang i noget særligt. Mange kunder vil gerne handle med os, og vores muligheder inden for blandt andet forsvarsområdet ser ud til at være betydelige. Vores mål er at vækste virksomheden markant inden for de næste år. Thomas’ rolle bliver blandt andet at skabe et produktions-setup, der muliggør dette,” fortællerr Henrik Holvad, der er administrerende direktør og den ene af RIVALs to nuværende partnere. Den anden er salgsdirektør Christian Aarup.

Stærkt match

Thomas kommer fra øverste hylde og har bred erfaring inden for supply chain og LEAN fra større industrikoncerner som LEGO og Siemens.

Han har blandt andet haft ansvaret for mere end 1.000 medarbejdere som indkøbs- og produktionsdirektør hos Siemens Wind Power, Blades, og har de sidste 10 år arbejdet med at udvikle og vækste mellemstore danske virksomheder. Han er dermed et stærkt match med de to øvrige partnere.

»Med Thomas har vi fundet den helt rette til at indtage den tredje plads i vores partnersofa,« siger Christian Aarup.

»Vi er i fuld gang med at udvikle RIVAL fra en maskinfabrik til en international industrivirksomhed. Her er kendetegnene ordentlighed, en professionel organisation, teamspirit og tårnhøj kvalitet. Det sker med stor respekt for den kultur og de værdier, som kendetegner RIVAL, og som vi har værnet om i flere årtier. Her oplever vi et stærkt match med Thomas, som kommer med en fantastisk pakke. Han har den rette indstilling og kompetence til, at vi sammen kan komme til next level.«

Thomas er i fuld gang hos RIVAL og er meget taknemmelig for den modtagelse, de nye kolleger har givet ham.

»Jeg har meget at lære om RIVAL, kunder og leverandører. Her er kollegerne den bedste hjælp, jeg kan få, og vi er sammen i fuld gang,« siger Thomas.

»Samtidig bobler jeg af input og ideer. Dem vil jeg løbende bringe i spil med passende ydmyghed og stor entusiasme sammen med Teamet.«