Fortsæt til indhold

Jens Szabo forlader Ry Hallerne

Efter syv år er det slut. Ry Hallernes bestyrelse har modtaget en opsigelse fra centerleder Jens Szabo.

Samfund

.Jens Szabo, centerleder ved Ry Hallerne, stopper med udgangen af september. Det skriver Ry Hallernes bestyrelse i en pressemeddelelse efter at have modtaget Jens Szabos opsigelse 31. august.

Det har været seke spændende og lærerige år med kulturændringer, masser af aktivitet, nybyggeri med videre, efterfulgt af et opslidende år vedrørende det kommende skolebyggeri
Jens Szabo, centerleder i Ry Hallerne

«Det er et stort tab for brugerne af Ry Hallerne. Jens var en stor drivkraft bag Ry hallernes udvidelse i 2016, både som bestyrelsesformand i Ry Hallerne og senere som centerleder. Jens har som leder i de seneste syv år været den væsentligste faktor for, at Ry Hallerne i dag er et nytænkende og tidssvarende idrætscenter med en social agenda. Jens vil både som person og centerleder blive savnet af alle foreninger og øvrige brugere af Ry Hallerne,« oplyser Ry Hallernes bestyrelse.

»Det har været seke spændende og lærerige år med kulturændringer, masser af aktivitet, nybyggeri med videre, efterfulgt af et opslidende år vedrørende det kommende skolebyggeri,« konstaterer Jens Szabo på Facebookgruppen ’For os der bor i Ry og omegn’, hvor han også takker brugerne af Ryhallerne, personalet, sponsorer og bestyrelsen for et godt samarbejde gennem årene.

UgeBladet har været i kontakt med Jens Szabo, der ikke ønsker at sætte yderligere ord på opsigelsen.