Fortsæt til indhold

Ungdomsskolen melder alt udsolgt til fredagens alkoholfrie Summer Party

Unge har måttet give køb på mange relationer under pandemien. Måske er det et festunderskud hos 7. og 8. klasserne, der gør det muligt samle langt over 300 unge til Summer Party fredag i UngSyddjurs lokalerne i Rønde.

Samfund

Der er skyggen af alkohol på dagsordenen, når Syddjurs Ungdomsskole inviterer til fest.

Det gælder naturligvis også på fredag, hvor Ungdomsskolen arrangerer Summer Party for hele sværmen af Syddjurs unge i 7. og 8. klasse.

Summer Party foregår UngSyddjurs lokalerne i Rønde., og tilstrømningen bliver enorm

»Samtlige 330 billetter i forsalg er solgt, så der er en enorm interesse for at komme til fest, og det synes vi er skønt, fordi det viser, at man sagtens kan more og hygge sig uden, at der er alkohol med i spillet,« siger Thomas Esbøl Nielsen, Områdeleder for eftermiddagsklub, ungdomsklub og fagundervisning i Syddjurs Ungdomsskole eller UngSyddjurs, som er Ungdomsskolen egentlige navn.

»Det har tidligere heddet sig, at de unge gad de her fester uden alkohol, men vi beviser det modsatte. Jeg tror vores fester er gode for 7.-8. klasserne, fordi de her kan prøve at komme til en større fest med jævnaldrende og i trygge rammer, og det samme tror jeg forældrene sætter pris på.«

Bro kommer

Der er lagt op til fire sjove timer fra 20 til 24 fredag aften i Rønde Ungdomsskole med fest i gaden og på dansegulvet.

Der er sat vand over til en DJ, et fyldt dansegulv og masser af aktiviteter.

Aftenens clou bliver en optræden af selveste Kevin Andreasen bedre kendt under kunstnernavnet Bro.

Bro er manden bag et af de største hits i Danmark, ’Sydpå’, der totalt sprængte hitlisterne tilbage i 2018. Nummeret var titelsangen til Paradise Hotel 2018.

Den unge mand på nu 26 har tidligere spillet elitefodbold på ungdomsplan i Brøndby og nåede også at få kampe på U16-landsholdet, før popkarrieren tog over.