Fortsæt til indhold

Tusinder får tusinder retur: Pensionsfirma indrømmer fejl

Fejl har stået på i 18 år.

Samfund
sb

De vil i gennemsnit få 20.000 kroner tilbage.

Omkring 6000 kunder i pensionsselskabet Danica står til at blive en portion penge rigere efter, at Danica har opdaget en 18 år gammel fejl i investeringsbetingelserne.

Det skriver Finans.

I alt er det ikke mindre end omkring 125 millioner kroner, pensionsselskabet vil penge ud, skriver mediet.

Kunderne, der står til at få penge retur, har – eller har haft – opsparing i Danica Balance med saldogaranti, et såkaldt markedsrenteprodukt.

Det er første gang, Danica må melde ud, at der er sket fejl - modsat firmaets ejer, Danske Bank.

Ifølge Danicas driftsdirektør, Jesper Bjerre, er der tale om rigtig møgsag.

»Og det gør det bestemt ikke bedre, at fejlen i investeringsbetingelserne har været der siden 2005 og først er opdaget i år i forbindelse med en gennemgang af hele vores bestand (af pensionsaftaler, red.),« siger han til Finans.

Jesper Bjerre understreger, at selve produktet har virket efter hensigten.