Fortsæt til indhold

»Ekstremt vigtigt man kan handle lokalt«

Boligkøbere er enormt interesserede i, hvilke dagligvare-butikker, som findes i et område, fortæller ejendomsmægler.

Samfund

Spørger man Jacob Laage Andersen fra John Frandsen Hammel, så er der ingen tvivl:

»Det er ekstremt vigtigt, at man kan handle lokalt – i sær for børnefamilierne,« siger han og fortsætter:

»Lige så snart der er skole, børnehave og købmand, så vil folk gerne flytte til. Og omvendt: Hvis ikke der findes en dagligvareforretning, så risikerer en by at dø. Så ja, købere er enormt interesserede i, hvilke dagligvare-butikker, som findes i et område.«

Han peger desuden på, at hvis der i et område skal ske udvikling og udstykning, så skal der være en købmand.

»Og det er selvforstærkende, for er der en købmand, så kommer der flere huse, er der tilpas mange huse, kommer flere dagligvarebutikker og så videre.«