Populær nyhedsvært skal skilles: »Et gevaldig sving«
En af Danmarks mest kendte nyhedsværter er blevet single.
Den profilerede DR-vært Kåre Quist danner ikke længere par med Tine Røgind.
Det oplyser tv-værten på sociale medier.
»Nogle gange slår livet et gevaldig sving. Efter 12 år sammen er Tine og jeg gået hver til sit,« skriver han.
Parret har sammen den 8-årige søn Carl, og det er ham, der er fokus på i forbindelse med skilsmissen, lyder det.
»Vi har verdens dejligste dreng sammen. Og vil derfor altid være forbundet. Den slags sker, selv i de bedste familier, var jeg lige ved at sige. Nu handler alt om, at vi tre lander godt i vores nye liv. Sammen og hver for sig. Alt vores fokus er på vores dreng,« skriver Kåre Quist.
Skilsmissen finder sted uden drama, forstår man.
»Vi er gået fra at være gift til nu at være hinandens bedste venner. Sådan er det. Og sådan vil det altid være.«
Kåre Quist er en af Danmarks mest kendte nyhedsværter.
I 2020 viste en undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov, at 21 procent af danskerne svarede, at Kåre Quist var deres foretrukne nyhedsvært på DR. Dermed slog han blandt andre TV2-profilen. Cecilie Beck.