Fortsæt til indhold

Sikker cykel-sti: Her kan du opleve den

Aarhus har fået en helt speciel - og mere sikker - cykelsti.

Samfund
jro

En aarhusiansk cykelsti har fået ny belysning.

Og ikke en helt almindelig af slagsen.

Det skriver Aarhus Kommune på sin Facebook-side, hvor den også viser billeder af den oplyste sti.

Det er den såkaldt »supercykelsti« ved Brendstrup, der - ifølge kommunen - »er blevet lidt af en fornøjelse at benytte sig af.«

Kommunen erkender, at ruten gennem skoven - 400 meter - kan føles en smule utryg.

Derfor er der nu kommet »ropelight« langs den.

»Lyset gør cykelturen til en oplevelse, men først og fremmest skaber det tryghed,« skriver kommunen.

Her kan du opleve den nye cykelsti-belysning. Foto: Aarhus Kommune
Farverne kan tilpasses årstiderne. Foto: Aarhus Kommune
Foto: Aarhus Kommune

Tilpasses årstiderne

Lyset kan - som det fremgår af billederne - tilpasses efter årstiderne. Det kan være rødt i efteråret, blåt om vinteren og grønt til foråret.

Aarhus Kommune svarer under opslaget på borgernes spørgsmål.

Her fremgår det blandt andet, at den nye belysning på cykelstien er mere skånsom over for dyrelivet end almindeligt gadelys.

En borger spørger ind til energiforbruget.

»Det er korrekt at vi skal spare på energi og derfor spare på udendørs belysning af bygninger med mere. Der er dog ikke planer om at spare på den belysning, der har betydning for tryghed og trafiksikkerhed,« lyder kommunens svar.