Efterlysning: Oldgammel død tyr savnes

I private borgeres hjem, i skabe, skuffer og skure, findes de mest utrolige skatte. Det fik Nationalpark Mols Bjerge bekræftet i den borgerkampagne, som har løbet gennem hele 2022. Her har Nationalparken, med biolog Jens Reddersen i spidsen, efterlyst knogler, tænder og takker fra Djurslands forhistoriske fauna.

Og det har belønnet sig. Sjældne fund, som danske museer aldrig havde set eller hørt om, er dukket op: Vildsvin, krondyr, urokse og mammut fra Holme, Rugård, Thorsager, Meilgaard, Sostrup og Balle. Oprindelig fundet i tørvemoser, drængrøfter og grusgrave.

Sporløs?

Nu efterlyser Jens Reddersen hos borgerne oplysninger om et fund af en mindst 3.500 år gammel uroksepande med horn, fundet i en mose mellem Mørke og Thorsager ca. 1950-55 af arbejdsmand Martin Poulsen, Følle ved Rønde.

»Vi har kun et billede af den stolte finder med hornene, og vi ved, at han, straks efter, blev tvunget til at aflevere det fine fund til ejeren af den mose, som fundet var gjort i. Derefter forsvinder alle spor. Nu håber vi meget, at vi via borgerhenvendelser kan finde ud af, om denne uroksepande stadig findes og hvor,« forklarer Jens Reddersen.

Panden var angiveligt flækket midt på, så de to halvdele blev holdt sammen dengang under fotograferingen.

»Kan vi opspore den, vil vi blot gerne opmåle og fotografere den, samt få tilladelse til at udtage en lille prøve på ½ gram knogle til en kulstof-14-datering på Århus Universitet. Vi kender kun til en halv snes uroksefund fra Djursland, mange dog i ringe stand og med ringe fundoplysninger.«

Det er frilandsgartner Jørgen Rasmussen, Lundvang på Århusvej i Følle, der har gjort Nationalparken opmærksom på dette gamle og fine fund, der helt sikkert er fra en urokse-tyr, og det er også ham, der har dokumenteret det med foto fra familiealbummet.

Den heldige/uheldige finder, Martin Poulsen, havde i 1950’erne ejendommen Århusvej 15 i Følle, som Jørgen Rasmussens forældre og senere Jørgen Rasmussen købte og drev som frilandsgartneri. I overtagelsesårene midt i 1960’erne boede Martin Poulsen fortsat på ejendommen indtil sin død.

Uroksen i Danmark

Uroksen, som er tamkoens direkte forfader, levede i oldtidens lyse løvskove og enge fra lige efter Istiden for ca. 11.000 år siden, fortæller Jens Reddersen.

Uroksen var allerede i Jæger-Stenalder et populært jagtbytte og i flere danske moser er der fundet urokse-skeletter med flintepilespidser i skulderblade og ribben. Måske på grund af intensiv jagt forsvinder uroksen fra Sjælland og andre øer allerede for 6-8.000 år siden, mens uroksen først uddøde i Jylland for 3.200 år siden.

»Datering af jyske uroksefund er derfor spændende, fx om der kan findes urokser længere frem i tiden?«

Uroksen uddøde så sent som 1627, hvor den sidste blev skudt i Jaktorow-skoven i Polen.

Et forsvundet krondyr?

Jens Reddersen benytter lejligheden til endnu en efterlysning.

»I øvrigt efterlyser vi osse et gammelt og stort krondyr-gevir, en 16’ender, som i øvrigt ligner en anden 4.700 år gammel 16ender fra Rugård Gods. Den, der efterlyses, er fundet i Veggerslev Mose. men købt og opbevaret af nu afdøde Helge Mortensen fra Bønnerup.

Geviret skulle have en spændvidde på 105 cm. og det blev udgravet i i 1945.

»Efter sigende, det vil sige ifølge flere af de arbejdere, der var med ved tørvegravningen, stod dyret op i mosen. Pande og gevir blev afsavet som trofæ, og finderen Henry Nielsen solgte stykket til Mogens Mogensen. Dennes søn Helge Mogensen overtog stykket, som dog hidtil ikke har kunnet opspores igen,” fortæller Jens Reddersen.

»Vi kender kun til det fra det danske nationalarkiv over fund af forhistoriske dyr på Zoologisk Museum på Københavns Universitet.«

Efterlysningerne af gamle knogler, tænder og takker indgår i Nationalpark Mols Bjerges igangværende geologi-projekt: ’Mammut, elg, bison og urokse – de var her lige for lidt siden. Djurslands forhistoriske fauna.’

Projektet afsluttes ved udgangen af 2022.

»Har nogen kendskab til andre sådanne ældgamle fund fra tørvemoser eller grusgrave, så hører vi i nationalparken det naturligvis meget gerne, siger en håbefuld Jens Reddersen og tilføjer:

»Gamle fund kan ikke falde ind under ”danekræ”-ordningen, så man behøver ikke at være nervøs for afleveringskrav fra museerne.«