Fortsæt til indhold

Langer ud efter mor: »Jeg kræver sandheden«

Onsdag meldte dronningen ud, at prins Joachims børn får frataget deres prinse- og prinsessetitler.

Samfund

Onsdag kom det frem, at dronning Margrethe - med virkning fra 1. januar 2023 - har frataget prins Joachims fire børn deres prinse- og prinsessetitler.

Dermed bliver prins Nikolai, prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athena fra den dato i stedet grever og komtesser.

Det skriver B.T.

Det fik i første omgang grevinde Alexandra, der er mor til prins Nikolai og prins Felix, op i det røde felt.

Nu følger eksmanden efter.

»Jeg fik fem dages varsel på det her. Til at fortælle mine børn, at til nytår der bliver deres identitet taget fra dem. Jeg er meget, meget ked af det over at se dem kede og uforstående over for det, der sker over hovedet på dem,« siger han til B.T.

Ifølge prins Joachim var det oprindelig oplæg, at børnene skulle beholde titlerne, til de fyldte 25.

Derfor stiller han sig undrende over for dronningens kovending.

»Jeg kræver bare sandheden,« siger prinsen til bladet.