Der er stadig … forsamlingshuse i Syddjurs

I Danmark er der i omegnen af 1.000 forsamlingshuse tilbage. De første forsamlingshuse blev oprettet i 1800-tallet omkring et landsbyfællesskab, hvor håndværk, landbrug, kirken, en brugsforening og sikkert også en landsbyskole sikrede, at landsbyen var selvforsynende.

Forsamlingshuset var samlingsstedet for de lokale borgere fra vugge til grav, hvor de kunne mødes til livets højtider: barnedåb, konfirmationer, bryllupper og mindesammenkomster.

Forsamlingshusene var også i tidligere tider stedet, hvor man mødtes i uforpligtende festligt lag. Her blev der spillet dilettant, bankospil og dyrket gymnastik. Måske også badminton, hvis der var højt nok til loftet.

Anno 2022 er virkeligheden en anden. Mange forsamlingshuse har en anstrengt økonomi og er afhængige af hyppig udlejning. Landsbyfællesskabet er blevet et andet. Hovedparten af indbyggerne tjener til deres udkomme i større byer og pendler hver dag frem og tilbage til og fra arbejde og til fritidssysler.

Ikke desto mindre har nye generationer heldigvis mod på fortsat at holde fast i en historisk tradition og forny den, så også de, der bor i landsbyerne i dag har lyst til at komme i byens kulturhus.

De danske forsamlingshuse drives af lokale frivillige, som bruger indtægter ved udlejning til at betale de faste udgifter som vand, el, forsikring og lån i banken.

Damernes aften

Attrup Forsamlingshuse er et af over 30 forsamlingshuse i Syddjurs, hvor den fire kvinder og en mand store bestyrelse gør et stort arbejde for at holde gryden i kog.

Forleden fredag aften var der Damernes Aften. Mændene fik en friaften, så Deres udsendte var eneste hane i kurven.

»Kom til en hyggelig Ladies Night, hvor der vises produkter fra Aloe Vera, Gade og Juul smykker, tøj fra Friendtex og garn fra Butik Nymann,« lød det indbydende i invitationen. En moderne version af fortidens populære Tupperware komsammener.

Over 30 damer takkede ja og tilbragte en hyggelig aften i forsamlingshuset med en lækker tapastallerken med tilhørende vine til indledning, før de inviterede små virksomheder fik lejlighed til at præsentere deres produkter, og der blev trukket lod om lækre gaver på indgangsbilletten.

»Det er svært at samle folk i dag. Hovedparten af de mange, der er mødt op i aften, er ikke lokale Attrup borgere, og vi var i det hele taget spændte i bestyrelsen, om vi kunne samle nok en fredag aften. Det kunne vi så heldigvis, så det giver mod på at lave andre lignende arrangementer,« siger Lisbeth Sørensen, som sammen med bestyrelseskollegerne Solveig Trampedach og Birthe Grauballe er værter og har været på et godt stykke tid, inden de første gæster tropper op.

Bestyrelsesformand Ulla Ciersbæk Johannesen dukker op lidt senere.

Før sommerferien forsøgte bestyrelsen at lave en lokal udgave af Den Store Bagedyst, men den måtte skrinlægges.

»Vi fik masser af ros for initiativet, men antallet af tilmeldinger var for få. Måske, fordi vores invitation var lidt for fancy, og lysten til at blive bedømt for sit bagværk, skræmte mange, da det kom til stykket. Ærgreligt var det, fordi vi faktisk havde brugt masser af krudt på at skaffe sponsorer og lave aftaler med dommere. Det var ren nedtur,« siger Birthe Grauballe.

Et prik er afgørende

Netop derfor var fremmødet til fredagens Damernes Aften også et kærkomment boost til bestyrelsen.

»Det er dejligt at se så mange, men folk kommer ikke længere udelukkende, fordi de ser et opslag på de sociale medier. De skal gerne have et prik først, så kommer de også. Der er jo også et hav af arrangementer at gå til lokalt. Det tvinger os i bestyrelsen til at tænke meget kreativt, når vi vil lave noget ud over de 5-6 faste arrangementer vi har på programmet i løbet af et år,« siger Solveig Trampedach.

»De helt unge har deres sociale medier, og deres sociale behov bliver dækket på anden vis,« tilføjer hun.

Dorte Nymann rykkede for nogle år siden fra Sjælland og bosatte sig i landsbyen Margrethelund nær Ryomgård, hvor hun etablerede Butik Nymann født af hendes begejstring både for garn og håndarbejde. I den tilknyttede webshop finder man et stort udvalg af garn, opskriftshæfter og tilbehør.

»Jeg deltager for de meste i messer og den slags, hvor der kommer en masse mennesker. Det er første gang, at jeg har sagt til at deltage i et arrangement som det i aften, men jeg synes, det er dejligt at kunne bakke op om noget lokalt og få lov til at præsentere mine produkter i en mindre kreds,« siger Dorte Nymann.

For få udlejninger

Syddjurs Kommune støtter de lokale forsamlingshuse med et årligt driftstilskud på 10.000 kroner. I coronaperioden faldt der også lidt ekstra kommunale støttekroner af.

Men ellers er forsamlingshusene afhængige af antallet af udlejninger og sponsorater for at få penge på bogen til at betale de faste omkostninger.

I 2022 har Attrup Forsamlingshus kun være udlejet fem gange. Der er netop lavet en aftale yderligere i november, og der er også 3-4 konfirmationer i kalenderen, men først i 2023.

»En udlejning koster 2.000 kroner med det hele. Seks udlejninger i år er således ikke alverden, og det kæmper vi med. Tidligere har vi været oppe på over 20 udlejninger pr. år, så selvfølgelig mærker vi det økonomisk,« siger Solveig Trampedach.

»Vi er usikre på, hvad stigningen i energipriserne kommer til at betyde for vores udgifter til strøm og varme. Vi fik en varmepumpe installeret for nogle år siden, og i vinterperioden skal vi selvfølgelig varme lokalerne op i mindre omfang, selv om der ikke er arrangementer,« siger Birthe Grauballe.

Liv i Forsamlingshusene

Attrup Forsamlingshus er ikke med i årets program for Liv i Forsamlingshusene, og det er ikke uvilje.

»Ham, der skulle invitere os med, havde glemt det, så vi fik en meget kort tidsfrist til at sige ja, og da vi kom til at læse det, der stod med småt i betingelserne, at vi som forsamlingshus skulle hjælpe til med at dække et eventuelt underskud, takkede vi pænt nej tak. Vi har været med før, og vi vil gerne kobles på i fremtiden, hvis vi kan finde det rigtige arrangement, hvor vi ikke leger med økonomien,« lover Lisbeth Sørensen.