Gået helt i sort: Totalt strømsvigt
Bornholm er uden strøm.
jro
Opdatering: Elforsyningen på Bornholm er igen normaliseret.
Opdatering: TV2 Bornholm skriver, at to tredjedele af øen nu har strøm igen. Det forventes, at strømmen er tilbage på hele øen omkring middagstid.
Mandag morgen er Bornholm ramt af strømsvigt.
»Vi arbejder ihærdigt på at finde årsagen til afbrydelsen, men vi har ikke nogen ide om, hvad der er årsag til afbrydelsen på nuværende tidspunkt,« oplyser Trefor El-net Øst til TV2 Bornholm.
Strømmen gik klokken 07.49 - og Trefor har oplyst, at strømmen vil være tilbage kort før klokken 10.
»Vi er i gang med at starte vores beredskab op, så vi er klar, hvis det bliver nødvendigt,« siger Klaus Vesløv fra Bornholms Energi og Forsyning til tv-stationen.