Fortsæt til indhold

Solgt i hele landet: Finder døde biller i æbleskiver

Fødevarestyrelsen tilbagekalder kendt supermarkedkædes æbleskiver efter fund af døde biller.

Samfund
ddp

Man skal være den der hardcore ’det er sgu ligemeget’-type, der gerne spiser mad gået over dato med et friskt lag skimmel på sig, hvis man også tør sætte tænderne i dårlige æbleskiver fra Rema 1000.

Der er nemlig fundet døde melbiller/snudebiller i et stort parti æbleskiver fra den norske supermarkedkæde.

Der er tale om kædens egne æbleskiver produceret af Coronet Cake Company, som nu bliver tilbagekaldt af Fødevarestyrelsen.

Myndigheden oplyser, at æbleskiverne er solgt over hele landet og anbefaler, at man leverer dem tilbage til butikken eller smider dem ud, hvis man er så uheldig at have købt partiet med følgende oplysninger:

  • Bedst før-dato: 16.08.2024
  • Pakkedato: 17.08.2022
  • EAN-kode: 5705830601667

Eller:

  • Bedst før-dato: 17.08.2024
  • Pakkedato: 17.08.2022
  • EAN-kode: 5705830601667
Det er disse æbleskiver fra Rema 1000, du skal være opmærksom på.