Dagli’Brugsen i Vivild har energi til flere kunder

Selv om uddeler i Dagli’Brugsen i Vivild, Rasmus Juul, har fået en større elregning, er det lokalområdets opbakning til den lokale butik, han ser som sin største udfordring.

De seneste fire år har omsætningen været nedadgående.

»Uafhængigt af energikrisen budgetterer vi også i 2023 med faldende omsætning, hvilket er god grund til at overveje at tænke lidt mere lokalt,« siger Rasmus Juul.

»Det er ikke mindst de helt lokale, der gerne måtte bruge os lidt mere.«

Apropos den nært forestående højtid har Rasmus Juul oplevet en tendens til, at stadig flere foretager de store juleindkøb andre steder.

»Også julen er en rigtig god anledning til at handle lokalt.«

Byder tilflyttere velkommen

Nye borgere er med til at sikre både børnehave og skole.

»Og nye borgere flytter efter byer med butikker – og betaler mere for et hus i en by med en dagligvarebutik. Så det er bare endnu en god grund til at støtte butikken.«

Der er det seneste år handlet en del huse i Vivild, og selv om nye borgere har valgt byen med butikken, er det ikke alle nye, der ’husker’ at bruge den.

»Når en ældre, trofast kunde, har solgt og er flyttet, så vi gerne lidt flere at de nye beboere i butikken.«

Derfor har Brugsens bestyrelse netop besluttet sig for, i en prøveperiode, at lægge en hilsen og byde tilflytterne velkommen.

»Vi inviterer dem desuden til at kigge ind i butikken og udnytte et godt tilbud – og hilse på os.«

Det er et gode for både ’indfødte’ og tilflyttere også at kunne hente pakker lokalt.

»Vi tjener ikke på det. Tværtimod tror jeg faktisk, at det i sig selv koster os på bundlinjen. Men vi nyder godt af den handel, der følger med.«

Med anslået 7-800 pakker om ugen og 2-3 gange så mange i julemåneden bliver det til i hvert fald 40.000 pakker om året.

Elever tager godt fra

Nogle af Dagli’Brugsens gode og stabile kunder er de 180 elever på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole.

»Slik, chokolade, chips og drikkevarer har vi en del mere af, end hvis idrætsefterskolen ikke havde været her. Og at kunne sælge 100 onsdagssnegle en gang om ugen er atypisk for en lille Brugs som vores.«

Også energidrikkene går som varmt brød.

»Det er ret vanvittigt, hvad vi sælger af det. Alligevel har vi har også en holdning til ikke at udnytte det i form af høje priser og vælger tværtimod at køre med vores egne – lavere – priser.«

Da eleverne under corona-restriktionerne levede i deres egen lille boble, åbnede Dagli’Brugsen for dem efter normal lukketid - tre aftener om ugen á tre kvarter.

»Tre kvarter kunne godt give 6-7000 kroner, og generelt har de unges impulskøb en betydning for os. Men vi har også en betydning for skolen, og både skolen og butikken har en betydning for byen. Det hænger sammen, og vi skal bakke op om hinanden.«

Når idrætsefterskolen har sommerlukket, afløses elevomsætningen af turistomsætningen.

»Vi har blandt andet en del faste sommerhusgæster, og juli måned er vores travleste.«

Energiprisens himmelflugt At Dagli’Brugsen slipper nemmere om ved energiprisernes himmelflugt end en række andre butikker, tilskriver Rasmus Juul to faktorer.

»Dels har vi en stabil pris på fjernvarmen fra Vivild Varmeværk, og dels har vi som COOP-butik et generelt lavt strømforbrug på grund af vores energivenlige køleanlæg m.m.«

Det er dog ikke ensbetydende med, at butikken går ram forbi.

»Strømregningens stigning fra 13.000 til 40.000 kroner betyder, at vi ikke når vores tal. Men det er ikke en trussel for eksistensen.«

Regningen på de 40.000 kroner forekommer på trods af, at der er fjernet kølere, sat ure på alle køleskabe med drikkevarer og anskaffet låg til de åbne kølere.

»Det har givet en besparelse på omkring 15 procent. Her i oktober har vi desuden fjernet halvdelen af lysstofrørene, så den besparelse kommer oveni.«

Ingen af tiltagene er fødevarerisikable.

»Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle tænke både klima og bundlinje og holde fast i besparelserne fremover. Det er mit indtryk at også COOP’s holdning er at holde fast i de besparelser, der ikke er salgsnedsættende.«

Glad for opbakningen

Uanset ønsket om flere lokale kunder, er Rasmus Juul også rigtig glad for opbakningen fra både kunder og de frivillige i bestyrelsen.

»Den lokale opbakning er og bliver nerven.«

Bestyrelsesmedlemmerne er fortrinsvis pensionister, og en af opgaverne er at køre varer til efterskolen tre gange om ugen.

»Det går på skift mellem fire af mændene.«

Bestyrelsesmedlemmer er også klar med smagsprøver og snak i butikken.

»Det gik i stå under coronaen – men er i gang igen.«

Bestyrelsens vinsmagning 4. november kl. 18 i Borgerhuset kan du stadig nå at tilmelde dig.

»Nogle af bestyrelsesmedlemmerne er med i en madklub – og står for maden.«

Opsætning af telt til blomstermarked klarer bestyrelsen ligeledes.

»Har jeg brug for nogen til at feje eller til at køre en defekt køler på lossepladsen, kan jeg ringe og bede om hjælp. Brugsen nyder rigtig godt af det frivillige arbejde.«