Fortsæt til indhold

Royal Run: Her er de nye byer

Fire nye byer melder sig under løbefanen ved næste års Royal Run.

Samfund
jro

Også i 2023 kan danskerne løbe med kronprinsen og frue i Royal Run.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund i en pressemeddelelse.

Det er femte gang, hvor Royal Run afholdes.

Fire nye byer

Hele fire debutant-byer står klar til at byde velkommen til det populære motionsevent: Herning, Aabenraa, Nyborg og Nykøbing Falster, mens den eneste genganger bliver København/Frederiksberg.

»Det er meget spændende at kunne udvide Royal Run-familien med fire helt nye byer. Royal Run er et motionsløb, hvor alle kan være med, og med Herning, Aabenraa, Nyborg og Nykøbing Falster med som nye værtsbyer, håber vi, at vi kan give endnu flere lyst til at opleve, hvad det giver at bevæge sig sammen og gøre det til en kæmpe folkefest,« siger Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI og medlem af Royal Runs styregruppe.

Tilmeldingen til Royal Run er åbnet og foregår via Royal Runs hjemmeside: www.royalrun.dk.