Fortsæt til indhold

Stort amerikansk medie: »Blændende« dansk julemarked er et af verdens bedste

Amerikanske CNN deler store roser ud til Tivolis julemarked.

Samfund
am

Hvis man vil besøge et af verdens bedste julemarkeder, så behøves man - set med danske briller - ikke at tage længere væk end en tur til København. I hvert fald hvis man spørger det store amerikanske medie CNN.

For i sin rejsesektion er julemarkedet i Tivoli i Købehavn røget med på listen over verdens bedste julemarkeder. Her har CNN udvalgt 17 julemarkeder.

Og mediet skorter ikke på roserne.

»Du skal kæmpe for at finde et sted, der er ligeså fortryllende, som Tivolis have i juleperioden,« lyder det blandt andet.

Mediet fremhæver Tivolis mange »smukt dekorerede« juletræer, det årlige Lucia-optog og havens fyrværkeri-show den 25. og 26. december og nytårsaften.

»Rygtet siger, at Disneyland er inspireret af Tivoli. Denne danske forlystelsespark er et blændende sted at besøge på denne tid af året,« fastslår CNN.

Foruden København er også byer som New York, London, Prag og Stockholm repræsenteret på listen.