Ryomgård Kultur- og Fritidscenter står klar til brug
Lokalerne bliver indviet 25. november.
Ryomgårds ny Kultur- og Fritidscenter holder åbningsreception fredag 25. november kl. 15-18, hvor det er muligt at se husets nye lokaler.
Det gælder også Distriktsrådets Bogcafé og Konferenceafdeling, der er indrettet i hjertet af huset. Her vil folk både kunne læse bøger og låne dem med hjem. I Bogcaféen vil der løbende blive arrangeret kulturelle arrangementer. Det gælder for eksempel live stream foredrag fra Århus universitet om naturvidenskabelige emner.
Den 28. november er der orienteringsaften om årets nye bøger.
Ny hjemmeside
Ved henvendelse til Distriktsrådet kan foreninger, organisationer og lignende låne lokalet til for eksempel bestyrelsesmøde, udvalgsmøder eller andre arbejdsmøder.
Samtidig med indvielsen har Distriktsrådet fået lavet en hel ny hjemmeside Ryomgård.dk ligesom der til indvielsen vil foreligge en ny brochure om foreningens arbejde.
»Vi takker såvel IFM som Syddjurs Kommune, der har gjort det muligt at blive en del af det nye Kultur- og Fritidscenter. Og vi ser med glæde frem til, at huset vil blive et centralt og yndet samlingssted for byens og egnens borgere,« lyder det i en pressemeddelelse fra Kirting Olesen, formand for Ryomgård. Ryomgård Distriktsråd.