Fortsæt til indhold

Tidligste sne i Danmark i tre år: Se de vilde, hvide billeder her

Solskinsøen er lørdag blevet til Vinterøen.

Samfund
am

Normalt kalder man Bornholm for Solskinsøen. Den titel har klippeøen - for en stund - mistet denne lørdag i november. I hvert fald hvis man kigger på det aktuelle vejr.

For her har bornholmerne fået den tidligste sne, vi har haft i Danmark i tre år. Det skriver TV2 Vejret. Og den sne, som er faldet herhjemme, er primært kommet på Bornholm. Og der er faldet en del, som det fremgår af billederne fra øen (billeder er nederst i artiklen).

Vi skal tilbage til 2019 for at have fundet et tidligere tidspunkt, hvor sneen er faldet. Her faldt sneen 5. november i Nordsjælland. Det er blot fjerde gang, siden de systematiske vejrmålinger begyndte i 1874, at den første sne falder 18. november.

Selvom det kan se flot og hyggeligt ud, så minder Bornholms Politi om, at vejret altså kan medføre en risiko for trafikanter. Hvilket flere lastbilchauffører også har måttet sande i nat (læs om det her).

»Her er en middagshilsen fra politiet. Indtil videre har vi kun ganske få og små uheld. Lad det blive ved det. Når man alligevel ikke kan køre ud, så skift til vinterdæk i stedet, så man kan blive på vejen. Pas på derude, der meget glat alle steder.«

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk