Ad!: Trækker dem tilbage - har fundet mug i muffins
Der er ikke kun vaniljesmag og chokoladefyld i kagerne.
am
De skulle gerne smage af vanilje og chokolade. Men netop de ingredienser er ikke det eneste, man har konstateret i minimuffins fra Dina Food ApS.
For selskabet har nu trukket kagerne tilbage, da der er fundet mug inde i kagerne. Det oplyser Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.
Det er produkter med navnene Fintons Bakery Mini muffins og Mini Tulip Muffins, der nu trækkes tilbage.
»På grund af forekomst af mug betragtes minimuffins som uegnede til konsum,« lyder det fra Fødevarestyrelsen.
Produkterne er solgt i Netto-butikker, og Fødevarestyrelsen anbefaler, at man smider kagerne ud.