Fortsæt til indhold

Pyrus-stjerne er død - blev 58 år

Karen Gardelli døde tilbage i oktober.

Samfund
jro

Karen Gardelli, der spillede Freja i ’Alletiders jul’, er død.

Det skriver julekalenderens ’bagmand’ Martin Miehe-Renard og hustru Karin Jagd i den officielle Pyrus-fangruppe på Facebook.

Skuespilleren døde i oktober.

»Karen Gardelli døde d 7/10 - 2022. Det har ikke stået nogle steder, og vi syntes at i, som altid er så loyale og trofaste fans, skulle vide det,« står der i opslaget.

’Alletiders jul’ var den første Pyrus-julekalender.

Den er fra 1994.

»Tusind tak for jeres kærlighed til Pyrus - det er vi meget taknemmelige for. Med kærlig hilsen Martin Miehe-Renard og Karin Jagd.’