Fortsæt til indhold

15-årig fra Låsby nomineret til Dansk Motorsport Award

Road Raceren Oliver Svendsen er nomineret som Årets største talent

Samfund
Arkiv

15-årige Oliver Svendsen fra Låsby er nomineret til Dansk Motorsport Award 2020 som årets største talent.

"Oliver Svendsen har gennemgået en utrolig udvikling fra den danske hobbykører til en international Road Racing kører, som kun få af hans modstandere indtil videre har kunne hamle op med. Oliver sluttede den hollandske Yamaha R3 Talent Cup af med en samlet 6. plads og som seriens bedste newcomer. Et upcoming talent er et sikkert begreb at bruge om Oliver Svendsen, som hvis han fortsætter sin udvikling kan nå verdenseliten. Olivers 2019 sæson har efterladt ham med tilbud om optagelse hos det officielle Yamaha Racing talentprogram i Holland frem mod sæson 2020," skriver Danmarks Motor Union på sin hjemmeside om baggrunden for nomineringen.

"Oliver har gennem år 2019 udviklet sig mere end nogensinde, og vi er i teamet enige om, at denne nominering var mere end velfortjent, for hvis nogen har ofret sig i denne sæson, så er det Oliver. Oliver har på et enkelt år, formået at blive den bedste nybegynder i den hollandske Yamaha R3 Cup, og som følger af dette, er han nu blevet tilbudt en plads på det hollandske talentteam bLU cRU, som kan lede til verdensmesterskaberne i de nærmeste år, " skriver Team CS-M Racing på Facebook.

"Det har været fantastisk at følge Olivers udvikling, og for en 15-årig dreng er det også et øjeblik som dette, der giver en endelig følelse af belønning for det hårde arbejde, hvor han har arbejdet dag og nat. Som han selv siger: 'Det er nok noget af det største, som jeg nogensinde har opnået i mit liv'."

Dansk Motorsport Award er et af de største arrangementer for danske racerkører, hvor der hvert år bliver nomineret racere i en lang række kategorier. Prisuddelingen finder sted 22. februar på Docken i Nordhavn, København.

bo