Ny MC-hæder til Rydbergs MC
Motorcykelforhandler tager Kawasaki-prisen - igen
Aidt Rydbergs MC i Aidt har igen vist sig som en af landets førende motorcykelforhandlere.
Firmaet er udnævnt til ”Årets Kawasakiforhandler 2019” som en anerkendelse af, at firmaet i Aidt er den forhandler, der har solgt flest Kawasaki motorcykler i Danmark i 2019.
Det er nu fjerde år i træk, at Rydbergs MC har fået den fornemme Kawasaki-hæder.
Tillige er Rydbergs MC i år tildelt Kawasakis Ninja-pris, der er en pris for den største procentuelle vækst blandt landets Kawasakiforhandlere.
" Vi er stolte over, at vi igen er kåret som den mest sælgende forhandler, og vi ser det som et resultat af det arbejde, vi hver eneste dag gør for at betjene vore kunder bedst muligt, siger indehaver Henrik Rydberg.
Blandt andet har firmaet et specielt indrettet Kawasaki-showroom, hvor de fleste af modellerne i Kawasakis program kan vises frem for kunderne, der også kan få en prøvetur, inden de handler.