Seniorprojektet med at bage brød til borgerne
Par flyttede tilbage på landet og har åbnet butikken Brød og Ost. Den er nu nomineret til Oplevelsesprisen 2019.
OPLEVELSESPRISEN Parret Christian Funder og Karen Husted kommer fra en succes midt i Aarhus, Bageriet Nummer 24, som de lukkede i 2018 og drog mod Ry.
De ville tilbage til landet efter nogle år i i storbyens hektiske liv.
"Ja, og nu er vi landet her i et slags ’seniorprojekt’. Det betyder, at vores arbejdstid er kommet ned på 80 timer," fortæller Christian, der sammen med hustruen har bosat sig lidt udenfor Ry i landsbyen Boes, en af Danmarks smukkeste, som han udtrykker det.
Her i landsbyen forbereder de mange af de produkter, som de sælger i butikken i Ry, blandt andet brød og den müsli, som han netop nu pakker i små poser.
Skalkeskjul
"Vi går ikke så meget op i det at sælge varen. Vi går op i det at have en hyggelig snak med folk. Måske er butikken i virkeligheden bare et skalkeskjul for os til at møde en masse sjove mennesker. Det er vigtigt for os."
Brød & Ost har eksisteret i et år og er nu med i opløbet til Oplevelsesprisen 2019.
wuf