Borgmesteren mødte Rotary: Et fællesskab, ikke en virksomhed
Galten Borgmester Frands Fischer havde nogle klare budskaber med til det årlige nytårsmøde med medlemmer fra kommunens fire Rotaryklubber, henholdsvis Hørning, Galten-Skovby, Ry og Skanderborg.
Mødet afholdtes på Gammel Høver Kro 6. januar, hvor ca. 100 rotarianere lyttede til 'den nye' borgmester, som Frands Fischer benævnte sig selv idet det ikke er længe siden, at han overtog borgmesterkæden fra Jørgen Gaarde. I løbet af en times tid førte han tilhørerne ind i kommunens maskinrum, hvor en af udfordringerne er, at mange familier ønsker at bosætte sig i Skanderborg kommune.
Befolkningstilvæksten er en drivkraft for bl.a. erhvervslivet, og Skanderborg skiller sig ud fra andre kommuner i Jylland bl.a. ved, at borgerne lever længst, har højeste uddannelsesniveau og lønindkomst. Selvom kommunens budget runder de 5 mia. kroner, så er rigtig mange penge bundet lovgivningsmæssigt.
"Skanderborg Kommune er vores alle sammens kommune, vi må ikke betragte kommunen som 'dem' og 'os'", understregede Frands Fisher.
CV