Otte medaljer til HBK ved landsmesterskaber
badminton Hadsten Badminton Klub var med hele 39 spillere en af de største repræsenterede klubber til landsmesterskaberne i Vejle i forrige weekend.
Og her fortsatte HBKs unge spillere den flotte udvikling, hvor mange gik videre fra de indledende puljer til 16.- og 8.-delsfinalerne.
Det betød, at HBK var repræsenteret hele tiden og med en stor opbakning fra alle spillere og mange forældre var der gode muligheder for medaljer.
Hvor det i 2018 blev det til tre medaljer, kunne man da også i år glæde sig over at have hele otte medaljer med hjem.
I U15 D vandt Therese Dybkjær og Mathilde Klink bronze.
I U 13 C double vandt Kristian Madsen og Lucas Kolding bronzemedaljer efter en meget tæt kamp.
I U11D vandt Signe Wager sølv, og Sara Binnerup vandt guld i U13 D.
I U17-19 B-rækken vandt Anton Hermann og Mathias Lausen bronze i double, og Mathias vandt bronze i single.
Stævnet et af de arrangementer som HBK vægter meget højt - også som socialt samlingspunkt.
jesl