Præsteklumme: Identitet

præsteklumme Har du nogensinde til et selskab set en af de andre ved bordet dybt i øjnene og spurgt: "Hvem er du så egentlig?" – Nej, så spørger vi hellere om, hvad den anden laver, hvor han eller hun bor, eller hvilken tilknytning vedkommende har for eksempel til festens hovedperson eller vært.

Vi spørger helst uden om ordet 'hvem', fordi det føles som overskridelse af en urørlighedsgrænse at spørge så direkte: Hvem er du? Og måske viger vi også tilbage for det, fordi vi ikke aner, hvad vi selv skulle svare på samme spørgsmål! For hvem er jeg egentlig – i mig selv, bortset fra mit arbejde, hvor jeg bor, hvem jeg hører til, eller hvad jeg mest interesserer mig for i min fritid?

I kirken på søndag er temaet identitet. Men morsomt nok: Mens vi oftest tænker identitet som det unikke og enestående ved dig og mig – betyder ordet identitet 'lighed med'. Så hvis ordet taler sandt, kan min identitet især findes i, hvad eller hvem jeg ligner og selv gerne vil identificere mig med!

Det kunne man mene var lettere at besvare, men også det er jo meget forpligtende: At sætte ord på, hvem jeg identificerer mig selv med, hører til, hører sammen med og gerne vil ligne. På den anden side tror jeg, at hvis vi tør sætte tanker og ord på, hvad og hvem jeg stræber efter at leve i lighed, sammenhæng og identifikation med – er det lige præcis dér, vi for alvor kan finde mål og mening og fast grund under fødderne i vores liv.

Og du er mere end velkommen i kirke på søndag, hvor det både handler om, hvad identitet var for Jesus, og hvad samme identitet også kan bære og indebære for os i dag.