Fortsæt til indhold

Samuelsens ministerbesøg hos Frode Laursen

Udenrigsminister kastede glans over LA-kampagne i Favrskov

Samfund
Kian Johansen

Godt en times udenrigsminister-tid fik Liberal Alliances spidskandiat, Bo Berger og hans lokale medopstillede, da de torsdag tog imod Anders Samuelsen hos transportfirmaet Frode Laursen i Vitten. Ejer og direktør Thorkil Andersen, samt direktør Anders Balle tog imod og viste virksomheden frem og fortalte om det kæmpestore firmas udfordringer.
“Vores største problem i branchen er måden man ser på chauffører på. Der bør gøres noget, for at højne faget. Jeg ville elske at blive chauffør. Det er et godt fag,” forklarede Thorkil Andersen over for Anders Samuelsen og Bo Berger, der begge mente, at der burde findes en løsning, der ikke sndte langt over 70 procent på gymnasiale uddannelser, men også over i andre faggrupper.

Opmærksom minister

Desværre var transportminister Ole Birk Olesen (LA) forhindret, så det blev Anders Samuelsen der opmærksomt måtte lægge øre til virksomhedens budskaber.
Transporfirmaet Frode Laursen har lagerbygninger i flere lande, heriblandt Sverige og Danmark og godt 2.400 ansatte. Omsætningen løs senest på 2,6 milliarder kroner.

“Vi investerer godt 300 millioner kroner i bygnings-masse årligt,” kunne direktøren forklare.
Bo Berger spurgte ind til Frode Laursens forhold til Favrskov Kommunes Jobcenter.
“Jeg talte med et par flygtninge og de vidste ikke, at Frode Laursen eksisterede, så jeg ville bare høre, om Jobcentret måske kunne gøre noget for at få kontakt til jer?,” lød det.
“Vi har mange nationaliteter og forskellige mennesker ansat, også voksenlærlinge, men vi hører ikke så tit fra Favrskov Jobcenter,” så der har du vist svaret,” lød det fra Thorkil Andersen, inden ministeren hastede videre.

Godt en times besøg blev det til i Vitten, da Annie Stæhr Thomsen (tv) og Thorkil Andersen (t.h.) tog imod udenrigsminister og partileder Anders Samuelsen (LA). Spidskandidat Bo Berger, Camilla Borregaard og Simon Buus Olsen havde arrangeret. Foto: Kian Johansen