Fortsæt til indhold

Smid tørklædet eller forsvind: Muslimsk kvinde forlod Hæren efter 4 dage

Samfund
Arkiv

En 19-årig kvinde fra København forlod efter fire dage Hæren på Varde Kaserne, da hun ikke må bære muslimsk tørklæde. Uniformsreglerne er ufravigelige, skriver JV.dk.

Det, der skulle være begyndelsen på et nyt liv i uniform i Hæren, blev en særdeles kort historie for en 19-årig kvinde fra København. Hun er troende muslim og bærer derfor en hijab, et muslimsk tørklæde hvor hele ansigtet er tydeligt.

Men efter fire dage hos Efterretningsregimentet på Varde Kaserne fik hun besked om enten at tage sit tørklæde af eller rejse hjem. Hun valgte det sidste, pakkede kufferten og tog toget tilbage til København. Avisen Danmark mødte hende på vej til toget i Varde. Hun ønsker ikke at kommentere sagen og vil bare gerne hjem, skriver JV.dk.