Flagstængers udflugt forbi
Der skal være styr på, hvor og hvad der flages for, lyder det
Arkiv
HAMMEL I forbindelse med etableringen af den nye rundkørsel Frijsenborgvej/Stadionvej i Hammel blev der opsat tre flagstænger i midten af rundkørslen. De er nu fjernet igen, fortæller Favrskov Kommune i en pressemeddelelse.
Flagstængerne tilhører foreningen HGF og blev sat op i rundkørslen, fordi de stod i vejen for udvidelsen af parkeringspladsen, der blev etableret samtidig med rundkørslen. Men det var en fejl at sætte HGF’s flagstænger op i rundkørslen, forklarer Niels Christian Laustsen, der er leder af Trafik og Veje i Favrskov Kommune:
"Når det er private flagstænger, kan vi som offentlig myndighed ikke styre, hvad der kommer op at hænge."
wuf