Anders G. Christensen kommer i Folketinget
Favrskovs Venstre-kandidat skal vikariere for Troels Lund Poulsen i tre uger
Politik Anders G. Christensen (V), der til sidste Folketingsvalg lige akkurat ikke kom ind på grund af valgteknik, får alligevel muligheden for at komme i Folketinget.
For det daværende byrådsmedlem og udvalgsformand i Favrskov skal vikariere for Troels Lund Poulsen i ugerne 11, 12 og 13, mens han er på barselsorlov.
Han er nemlig 1. Suppleant til folketinget for Venstre i Østjyllands Storkreds.
"I den periode bliver jeg fuldgyldig medlem af folketinget, og deltager i arbejdet i Venstres folketingsgruppe og i folketinget. Der er stemmedage i folketingssalen tirsdag og torsdag, hvor der stemmes om de lovforslag, der er i behandling, det kan være ved 1., 2. eller 3. behandling," fortæller han til Lokalavisen Favrskov.
"Det betyder, at jeg som udgangspunkt skal være i København fra tirsdag til torsdagi de tre uger," fortæller han.
"Jeg ser frem til lige at få mulighed for at ”snuse” til folketingslivet og livet i Venstres folketingsgruppe."